Thai Yoga Massage
Thai yoga massage er en gammel og alligevel også en meget moderne massageform, der kombinerer akupressur, indiske ayurvediske principper, og yogastillinger. Det er en energisk og alsidig massageteknik, der foregår i et rytmisk bevægelsesmønster og der arbejdes med alle bevægeapparatets dele, dvs. muskler, led og bindevæv.
Yogastræk – hjælper med at holde kroppen smidig og er derfor yderst effektiv som forebyggelse mod skader og opretholdelse af generel balance i kroppen.
Muskelmassage – giver øget blodtilførsel til musklerne, så myoser/affaldsstoffer lettere kan transporteres væk.
Ledrotation – bevæger kroppens led ud i stillinger, som ofte ikke bruges i dagligdagen og er vigtigt for at opnå og opretholde kroppens fulde bevægelsesmekanik.
Marma punkter (Akupressur) – stimulerer, styrker og balancerer meridianbanerne og har positiv indflydelse på kredsløb, organer, immunforsvar m.m.
Thai Yoga Massage gives i rolige og meditative rytmiske bevægelser, der får dig til at opleve din krop som en helhed, og du kommer ud fra en massage med følelsen af at have været på en ”drømmerejse” i din egen krop.
I Thai yoga massage gives på gulvet på yoga måtter og tæppe. Du påklædt i løstsiddende tøj og der anvendes ingen eller begrænset olie. Under massagen kommer hele kroppen under behandling; fødder, ben, hofte, lænd, mave, arme og ryg, afsluttende med ansigtsmassage.
Thai yoga massage er en fantastisk massageform til at behandle både krop og sind.
Når du booker Thai Yoga Massage skal du booke 90 minutter.