Godt at vide

Gør det ondt at få massage?

I nogle behandlinger arbejder vi i dybden med muskulaturen, og det vil kunne mærkes – særligt hvis du har spændte områder.

Vi arbejder altid inden for din smertetærskel, og jeg guider dig løbende gennem behandlingen. Kommunikation og vejrtrækning er vigtige elementer, så vi sammen finder det niveau, der føles rigtigt for dig.

En behandling skal føles virksom – men tryg.

Hvorfor kan jeg blive træt eller øm efter massage?

Efter en behandling kan du opleve træthed, let hovedpine eller ømhed i musklerne. Det er en naturlig reaktion.

Når spændinger opløses, påvirkes både kredsløb og nervesystem. Blodgennemstrømningen øges, og kroppen arbejder på at genoprette balance. Det kan føles som en mild reaktion, men er et tegn på, at kroppen responderer på behandlingen.

Jeg anbefaler, at du drikker rigeligt med vand, giver dig selv ro resten af dagen og eventuelt går en stille tur i frisk luft.

Hvor ofte bør jeg komme?

Det afhænger af din situation og dine mål.

Nogle har brug for et kortere behandlingsforløb med fokus på en konkret problematik. Andre vælger at komme fast – for eksempel hver 4.–6. uge – som forebyggelse og vedligeholdelse.

Du behøver ikke have ondt for at få behandling. Mange bruger massage som en måde at forebygge spændinger og stress og bevare bevægeligheden i kroppen.

Hvor meget tøj skal jeg have på?

Du klæder dig af til det niveau, der føles komfortabelt for dig.

Uanset hvad du vælger, vil de områder, der ikke behandles, altid være dækket af tæpper, så du kan føle dig tryg og holde varmen under hele behandlingen.

Afbestilling

Afbestilling eller ombooking skal ske senest 12 timer før din aftale.

Ved akut fødsel i forbindelse med gravidmassage gælder naturligvis ingen varslingskrav.