Om

Jeg hedder René Grann og er Registreret Alternativ Behandler. 

Bevægelse har fulgt mig hele livet. Jeg har løbet marathon, dyrket triatlon og swim-run, spillet badminton og svømmet kilometer efter kilometer. Jeg kender glæden ved at bruge kroppen – og jeg har mærket, hvad der sker, når ambitionen løber fra balancen og ender i overbelastning og smerte.

Den erfaring har formet mit arbejde.

I dag arbejder jeg som Musculupat® i min klinik i Bagsværd og kombinerer fysiurgisk massage, sportsmassage og Thai Yoga massage med yoga som behandlingsform. Jeg inddrager udstrækning, ledrotation og åndedræt, så behandlingen ikke kun løsner spændinger, men også genskaber bevægelse og ro i nervesystemet.

Min grunduddannelse er fra AM Academy, hvor jeg blev uddannet fysiurgisk massør og sportsmassør med fordybelse i anatomi, fysiologi, bevægeanalyse og idrætsskader. I min klinik arbejder jeg dagligt med behandling af spændinger, nakke- og skuldersmerter, lændesmerter samt overbelastningsskader.

Derudover er jeg alignment-baseret Vinyasa instruktør,  Yin Yoga instruktør og Thai yoga massør, og jeg underviser på mit eget private yogahold.

Jeg videreuddanner mig løbende og er aktuelt under uddannelse som åndedrætsterapeut og mindfulness instruktør. For mig hænger krop, åndedræt og sind uløseligt sammen.

Privat bor jeg i Bagsværd med min hustru, som er sundhedsplejerske. Vi har fire voksne børn, der nu er flyttet hjemmefra. Livet er blevet roligere – og det har givet plads til fordybelse og nærvær, både privat og i mit arbejde.

Jeg brænder for at gøre hverdagen lidt bedre for dig. Ikke med hurtige løsninger, men med opmærksomhed, respekt og en helhedsorienteret tilgang.

Vil du vide mere om min tilgang, kan du læse om behandlingerne her – eller booke en tid og mærke det på egen krop.

 

Uddannelser:

2026: Certificeret Åndedrætsterapeut & mindfulnessinstruktør (Under uddannelse)

2025: Musculupat®, AM Academy

2025: Mindfulness Practitioner, Center for Bevidsthed

2025:  Thai Yoga & Healing Art, Bang Kok

2024: 50T Yin Yoga instruktør, Dóttir Hot Yoga

2024: 50T Vinyasa overbygning for yoga instruktører, NOR

2023: Sports Massør, AM Academy

2022: Fysiurgisk Massør, AM Academy

2023: 50T Yoga anatomi, Senses

2021: 200T Alignment baseret Vinyasa yoga instruktør, LAGO CPH

2021: 30T Thai Yoga Massage, LAGO CPH