De-stress massage

Blid og afslappende massage for dig der har brug for at stresse af og få hovedet ned i kroppen.

Fordyb dig med blid massage, åndedræt og blide stræk. Berøring er et grundlæggende og fundamentalt behov vi har som menneske. Manglende berøring kan gøre mennesket sygt, derfor er massage et godt valg, som vil øge dit velbefindende og dermed livskvalitet. Massagen afspænder kroppen, beroliger nervesystemet, forebygger muskelspændinger og sænker niveauet af stresshormonet kortisol i kroppen.

Oplever du stress opstår der ofte spændinger forskellige steder i kroppen. Det kan være ryg, nakke og ben, eller det kan være spændingshovedpine og lignende. Immunforsvaret kan også være på prøve, når man er stresset. Massage er med til at styrke immunforsvaret ved at forhindre de stresshormoner, som angriber det. De fleste typer af massage er med til at vække sanserne og på den måde skabe mere ro i både krop og sind og forhindre tankemylderet i hovedet, som stress kan udløse. Søvnløshed og tankemylder forstærker hinanden, men begge dele kan afhjælpes ved massage.

Jævnlig massage kan nedbringe stressniveauet betydeligt.