Godt at vide

Gør det ondt at få massage?

Hvis du vælger fysiurgisk- eller sportsmassage, vil det være en dybdegående massage som du vil kunne mærke. Især hvis du har spændte muskler vil du føle en smerte som jeg vil guide dig igennem. Det er dog ikke en ”dårlig” smerte du vil mærke og det vil altid ligge inden for din smertetærskel hvor du kan holde det ud. Kommunikation og vejrtrækning er vigtige elementer og jeg skal nok søge for at dine behov bliver dækket og at du får en fantastisk oplevelse.

 

Hvorfor bliver jeg træt og øm efter massage?

Svimmelhed, lidt hovedpine, træningsømhed i musklerne og alment sløj. Det er ikke farligt, og ikke fordi behandlingen har været dårlig. Når spændinger opløses, frigives oxytocin som er kroppens beroligende hormon. Dit blodtryk sænkes, blodgennemstrømningen øges og dit lymfesystem er i færd med at fjerne affaldsprodukter fra kroppen. Det sker mange processer, men de er gode. Og reaktionen er blot et tegn på at behandlingen virket og at din krop er i fuld gang med at genoprette sin balance. Drik en masse vand, da det hjælper nyrerne at udskille affaldsstoffer. Tag et varmt bad og læg dig ned og få slappet af, eller gå en dejlig tur og få frisk luft så er du hurtig frisk igen.

 

Hvor ofte skal jeg gå til massage

Det afhænger helt at din individuelle situation og de udfordringer du gerne vil have hjælp til.

Målet er at du får varige forbedringer og at vi ikke kun arbejder med at symptombehandle.

Du behøver ikke at have ondt for at få massage. En del af mine klienter booker en gang om måneden eller hver 6 uge fordi de syntes det er rat og for at forebygge stress, muskelsmerte, stivhed.

 

Hvor meget tøj skal jeg have på 

Når du får en helkropsmassage, har du kun trusser/underbukser på. Den del af din krop der ikke behandles, vil være dækket af et håndklæde/tæppe så du ikke føler dig helt afklædt og bedre kan holde varmen.

 

Afbestilling

Ønsker du at afbestille eller om-booke, skal dette ske med minimum 12 timers varsel. Har du bestilt gravid massage og går i fødsel, er der ingen krav om varsel.